Efteråret er høsttid. I vinkælderen sørges for, at gæringsspandene står klar og sterile. Vi plejer at høste i oktober, når sukkerindholdet i druerne er højt nok og når vi kan se, at der ikke kan komme mere. 

Selve høsten foregår i fællesskab, dog høster hver bonde sin række. Men det er en festdag i sig selv. Vinlauget råder over en afstilkermaskine, som gør selv afstilkningen til en leg.

Når høsten er i hus og den nye vin hygger sig i kælderen, kan man med fordel ordne jorden omkring stokkene igen. Dermed bliver marken lettere at gå til næste forår.